Æstetiske læreprocesser
Hvad er en æstetisk læreproces?
Æstetiske læreprocesser handler grundlæggende om at eksperimentere med at omsætte indtryk og følelser til æstetiske udtryk.
En definition af æstetiske læreprocesser lyder således:
“En æstetisk læreproces er en læringsmåde, hvorved man via æstetisk mediering omsætter sine indtryk af verden til æstetiske formudtryk for herigennem at kunne reflektere over og kommunikere om sig selv og verden”. (Citat: Austring og Sørensen, 2006)
Hvad betyder æstetik?
Ordet æstetik stammer fra det græske ord “aisthetikos”, som betyder noget i retning af “angår det at fornemme”.
I “æstetik” ligger altså en sanselig oplevelse – noget, der behager, tilfredsstiller og opløfter sanserne og sindet. Et smukt ord til at beskrive en smuk oplevelse.
Men når vi snakker om æstetisk læring rækker det ud over selve den skønne oplevelse – her handler det om at erkende og lære gennem følelser, sanser og oplevelser.
Du kan nørde mere om æstetik og æstetiske læreprocesser i mit blogindlæg om emnet.
Hvad kan æstetiske læreprocesser?
Grunden til, at vi som proceskonsulenter er optaget af æstetiske læreprocesser og bruger dem aktivt i design af udviklingsprocesser, det er blandt andet, at de æstetiske processer kan skabe bedre relationer.
Kreative metoder som visualisering og procesdesign gør simpelthen noget godt for relationer mellem mennesker, da vi forstår hinanden bedre, når vi kan se, hvad den anden tænker. Og det gælder i særdeleshed i organisationer.
De æstetiske læreprocesser giver altså et godt grundlag for, at man som leder kan skabe sammenhæng mellem relationelt arbejde og visuelle processer.
Hvordan kan du arbejde med æstetiske læreprocesser?
Udover det relationelle arbejde kan æstetiske læreprocesser også være med til, at mennesker forstår og udfører deres arbejde bedre. For eksempel ved hjælp af visualisering.
En visualiseringsteknik, som ledere kan have stor glæde af, er at visualisere et forløb eller en forandringsproces, før de deler den med deres medarbejdere. Helt konkret kan det for eksempel være små tegninger i kasser som en tegneserie. Eller du kan dele forandringen op som historien i et storyboard.
En anden teknik er at lave et Visionboard – en teknik, vi ofte bruger i Karlshøj & Co i forbindelse med lederudvikling. Metoden kan hjælpe dig med at blive skarpere på dit inderste “Why” – Hvorfor er du leder?
Hvis du er nysgerrig på at arbejde med æstetiske læreprocesser i din organisation – enten som leder eller medarbejder – så se, hvad Karlshøj & Co kan tilbyde her
Er du blevet nysgerrig på modellen? Uddrag fra bogen “Ser du mennesket”:
Impuls og motivation
Du kender sikkert følelsen af at få et stik hjertet, når et mennesker, du holder af, kommer til at såre dig. Eller følelsen af at det knager i hjernen, når du får en god idé. Det kan også være, at du kender følelsen af at have uro i kroppen, eller sitren i benene, når lysten til at løbe hen mod noget trænger sig på. Stikket i hjertet, knagen i hjernen og uroen i benene er alle impulser, som du kan mærke i din krop. Impulserne er fysiske udslag, som hjælper dig med at forstå en følelse, der berører dig.
Når vi oversætter impulsen som en følelse til motivation af andre mennesker, så ved vi, at vi skal bruge en katalysator for at skabe en motivation. Ordet motivation kommer af det latinske ord movere, som betyder bevæge eller flytte. Motivation er den betegnelse, vi bruger for en bevægelse fra A til B.
Det er impulsen, som skaber “movement”. Det er impulsen, som skaber bevægelsen. forud for selve motivationen. Det er en beskrivelse af den bevægelse, som er i gang. Hele kernen i motivation ligger i impulsen.
Du kender sikkert mennesker der fortæller, at de brænder rigtig meget for deres arbejde. At de er glade for det, de udretter på deres arbejdsplads. Hvis man spørger ind til, hvad det er de er glade for, kan det være, at de synes de har gode kollegaer, at frugtordningen er lækker og arbejdsopgaverne passer fint til deres kompetencer. Disse beskrivelser er fortællingen om motivationen for at gå på arbejde. Impulsen er det der ligger bagved relationen til de gode kollegaer, frugtordning og opgaverne. Impulsen kan for eksempel være den følelse, der opstår når en kollega giver dig et kram, anerkender dit arbejde, eller når du glæder dig til smagen af moden pære fra frugtkurven. Impulsen er krammet, de rosende ord og smagen af moden pære på tungen.
Når vi nu ved, at impulsen skaber motivation, så kan vi arbejde mere målrettet med sanserne i forhold til at skabe gode relationer mellem mennesker og derved skabe bedre arbejdspladser. De fire delkompetencer i Malcolms model viser, hvordan vi udtrykker os gennem den legende proces. Det kan fx være, at vi bruger vores håndværksmæssige kunnen til at udtrykke os gennem billeder eller en mobilfilm til sociale medier.
De fire delkompetencer udvikles, når vi er i en legende proces. Det hænger sammen med tilstanden af “flow”, som vi var inde på tidligere. I flowzonen er vi fulde af engagement og motivation. Legens formål er relationel og arena for intens dyrkelse af færdigheder og kompetencer som sprog, intellekt, opfindsomhed og kreativitet. Ved at være i en legende tilstand (flow), kan vi udvikle og erobre disse grundlæggende færdigheder for at skabe relationer.
Æstetiske læreprocesser
Nu ved vi, at impulsen er en katalysator for motivation. Ved hjælp af den legende proces kan vi nu etablere lærende relationer. Nu tager vi næste step og kigger på, hvordan vi kan opnå lærende relationer igennem visualisering og procesdesign. I fagsprog kalder vi det “æstetiske læreprocesser”…… (uddrag fra bogen Ser du mennesket)
Du kan finde mere inspiration i bogen “Ser du mennesket? Inspiration til ledelse og design af forandringsprocesser” af Kristine Karlshøj
