Sådan skaber du et nyt liv (og / eller) en ny forretning på rekordtid, og får det meget bedre med dig selv (og / eller) dine forretningsforbindelser.
Klumme skrevet til Fyens Amts Avis, april 2020
Jeg er blevet omstillingsparat.
Det er sådan noget vi bliver i en krisetid.
Usikker, frygtsom og omstillingsparat.
Mette F. lukkede Danmark ned en torsdag aften i marts. Jeg havde netop afholdt en undervisningsdag for ledere, og glædede mig til en “fridag” på kontoret dagen efter.
Fredagen var lang. Jeg slugte alle nyheder, og fik slet ikke lavet noget kontorarbejde. Facebook svømmede over med frygtsomme følelser, og LinkedIn gik i panik og lukkede arbejdspladser. Jeg sad på mit kontor i Tullebølle og måbede over verden omkring mig.
Mandag blev jeg usikker. Sad og stirrede ud i luften. Tog i mod aflysninger på workshops, foredrag og ledelsesrådgivning. Kunder var usikre. Jeg var usikker. Kontoen var tom.
Tirsdag blev jeg frygtsom. Tænk nu hvis jeg var smittet med corona. Tænk nu, hvis jeg ikke kunne arbejde i mange uger, kom på hospitalet og blev uarbejdsdygtig. Jeg havde ondt i halsen, temperaturen var steget (en lille smule) og jeg havde meget ondt af mig selv. Jeg meldte mig syg på Virk.dk og tog hjem i seng. Jeg nægtede at arbejde. Gik i frivillig karantæne.
Onsdag tror jeg muligvis jeg var død. Dagen gik under dynen i frygt for, at jeg smittede mig selv.
Torsdag blev jeg omstillingsparat! Jeg tog pænt tøj på , satte mit hår op og tog mascara på. Jeg kørte på kontoret og meldte jeg mig rask igen. Fanden stå i at den dumme virus skulle tage livet af mig, mine kære… OG min forretning.
Jeg googlede løs på innovation, omstilling og new business. Lavede skitser, noter, brainstorm, visionboard…… Arggghhhh… Der måtte være noget jeg kunne gøre!
Til sidst endte jeg på Facebook (igen). Sad viljeløs og nedtrykt og lappede ligegyldige opslag i mig. Uden at tænke over det, meldte jeg mig ind i en gruppe der hed “Community for vidensformidlere”… Jeg blev opslugt af gode råd, videndeling, gode ideer til nye kurser, gode folk der uden omsvøb delte deres viden… Og pludselig opdagede jeg, at jeg ikke var den eneste i verden der var gået fra 120 kilometer i timen til O i løbet af få dage. Her var 1800 andre vidensformidlere i nøjagtig samme situation. Ups.
Ok. Hvis krisen ikke skal tage livet af mig, må jeg gøre noget andet end jeg gjorde i går.
Jeg opdagede, at det for os alle sammen handler om at turde. Have mod, og tro på os selv. Alle kan skabe et nyt produkt eller en ny forretning. Vi skal (bare) tro på, at vi er gode til det vi kan! Jeg sluttede dagen med at købe et onlinekursus og startede på en ny notesbog.
Fredag var jeg opslugt af min egen proces, og kan ikke huske om jeg fik sovet eller spist hverken torsdag, fredag eller lørdag.
Søndag vågnede jeg pludselig op af min egen proces, og fandt ud af, at alt det jeg har udrettet de sidste mange år ER mit kerneprodukt, og min viden IKKE er gået i stå, bare fordi verden er gået midlertidigt i stå.
Det tog mig en uge, at finde ind til mig selv. (… Jeg tænker at det vil tage samme tid for dig)
Mandag gik jeg igang. Lavede storyboard, tegnede meget store skitser. Redesignede mine kerneydelser til nye (online)ydelser og kurser. Det samme kerneindhold i ny indpakning.
Tirsdag optog jeg videoer hele dagen. (Jeg havde en utrolig god hår-dag)
Onsdag fandt jeg på nye titler.
3 gode råd til omstilling i en krisetid – Sådan skaber du et nyt liv (og / eller) en ny forretning på rekordtid, og får det meget bedre med dig selv (og / eller) dine forretningsforbindelser.
Er det en god titel? (måske kan jeg bruge den en dag ved lejlighed)
Torsdag opdagede jeg, at jeg stadigvæk havde en dejlig mand. Jeg indrømmer, at jeg havde glemt ham lidt, midt i min nedsmeltning over coronakrisen, og min egen glæde over min omstillingsparathed. Jeg opdagede, at han stadigvæk var smuk, og jeg måske havde forsømt ham lidt. Det rettede jeg op på. (selvom det ikke var onsdag)
Fredag lancerede jeg mit nye onlineprodukt.
En ny æra startede her. Succes midt i en krisetid.
( Åhh… Jeg håber så meget, at du har haft samme succes)
Mette F. kom på skærmen igen, og roste den danske befolkning for vores samfundssind. “Mange mindre selvstændige har det svært i deres virksomheder, og vi gør hvad vi kan, for at støtte med hjælpepakker”. (Hjælpepakker?… Jeg har lige skabt en ny forretning, mens du lukkede landet).
Mette F. fortsætter; “Tak fordi I blev hjemme og tak fordi i passer så godt på hinanden” (Ja, jeg glemte så at passe godt på min mand.. men det opdagede hun heldigvis ikke…)
“Tak for samfundssind”.
(selvtak)