“The whole world is on fire, isn’t it?” spurgte Cora Munro, da hun lagde hovedet ind til brystet af den sidste Mohikaner. Imens gik verden amok med ild, krudt og kanoner. Måske husker du eventyret?
Vi brænder hele verden af – på den forkerte måde
I dag er det afbrændingen af regnskovene, der går amok. Denne massive afbrænding skal vi sige fra overfor! At stoppe afbrænding af regnskoven er dér, vi kan yde mest, hvis vi bekymrer os om verdens fremtid. Den tiltagende afskovning af regnskoven i Amazonas truer nogle af de vigtigste landskaber for biodiversiteten og kulstoflagring på Jorden.
Men der er også andre omstændigheder, der ødelægger balancen i naturen, og hvor vi kan sætte ind og gøre en forskel. Vi har ikke altid gravet mineraler og olie op af jorden. Derfor bør vi sætte ind på det massive overforbrug, vi har frembragt i forbindelse med industrialiseringen, og ét sted, vi kan sætte ind, er derhjemme på matriklen.
Om sommeren omdannes Danmark til den store grillnation. Det er skønt og lækkert at se både gasgrill-, og kulbriket entusiaster samles om grillen og skabe liv i haverne en varm sommeraften i parcelhuskvarteret. Vi elsker den hygge, men efter vores mening, kan den opnås mere skånsomt for vores miljø.
Mange er måske ikke klar over det, men vidste du, at de mest populære kulbriketter herhjemme er produceret i Australien? At Danmark har gasfelter i Nordsøen og at flaskegas udvindes ved raffinering af råolie eller naturgas? At den mest populære kuglegrill fra et amerikansk firma bliver produceret af globalt fremskaffede komponenter i Taiwan, Kina og USA?
Vi er for mange, der forbruger for meget
Når vi nu er ved grillen, så er de fleste kuglegriller fremstillet i Kina. Det samme er alt det bras, vi køber og smider ud efter en grillsæson. Det giver et kæmpe klimaaftryk. Kan du huske de aluminiumsbakker pakket ind i plastfolie, vi kaldte engangsgrill? Der blev solgt et tons af dem i 1990érne. Brug og smid væk. Mange af dem er begravet i sandet på de danske strande. Det er et klimaaftryk, der vil noget.
Vores grillvaner er med til at belaste vores miljø, men det behøver ikke at være sådan. Lav et lille bål derhjemme på den mest skånsomme måde, med brænde.
Mennesker har altid lavet bål. Bålet var nødvendigt for vores overlevelse. I dag er det kun nogle få af os, der laver bål. Mængden af træ, der bliver brændt på bål er nogenlunde status quo, og der er, ud fra vores synspunkt, ikke nogen grund til at være bekymret over klimabelastningen ved at lave et bål en gang imellem. Det er samfundet, der har ændret sig – ikke bålet.
Derfor mener vi at hygge med mad over bål, med omtanke og forståelse for hvor brændet kommer fra, giver god samvittighed.
Miljøbevidst bål
Sørg for at sanke brænde så lokalt som muligt. Det kan fx være træer der er væltet i stormen. Køber du brænde, så køb ved et firma der leverer bæredygtigt brænde fra lokale danske skove. Er træet ovenikøbet naturligt tørret, undgår man yderlig den belastning det kræver at ovntørre. Der findes en del ovntørret brænde i handlen fra Østeuropa. Vælger man det til sit bål, ligger miljøbelastningen væsentlig højere.
Essay: Vi brænder hele verden af – på den forkerte måde
Dette essay er fra bogen BÅL ALMANAK, skrevet og udgivet af Kristine Karlshøj og Kim Kierkegaard fra Food & Fire
BÅL ALMANAK – Bogen om bål hele året. Bogen guider dig gennem årets 12 måneder. Hver måned får du en introduktion til årstidens råvarer, og en opskrift med mad på bål, samt et essay hvor vi mener noget om livet på jorden.
Bogen kan købes i alle online boghandlere og i shoppen