Fuldmånen hænger tungt på nattehimlen, og i skoven lyder uglens høje varsel, mens de høje slanke grantræer knirker enstemmig med deres svajen i den frostklare aften.
Januar er mystisk og magisk. Man skulle tro at naturens verdensur ligesom vidste at noget nyt var i gære her omkring dette tidspunkt på året. Men naturen har ikke besluttet hverken jesusbarnets fødselsdag eller raketternes højtid. Naturen ser kun lyset og mørket.
Og januar er mørk, med et lille snert af lys. Månens spiralformede lys.
Jeg starter det nye år i den mørke tid med en sankalpa for at finde den gode og meningsgivende intention for året der kommer.
Lukker øjnene og sidder ganske stille mens mørket omslutter mig og giver mig håb, mod og energi til at se frem i tiden. Ordene dukker op inden i mig, lyset viser sig om en lille bitte flamme og snart samler der sig et smil på mine læber. Det bliver et godt år. Fyldt med kærlighed og lykke.
Jeg skriver min positive fremadrettede intention ned på gyldent papir, og lader min sankalpa stå med sine lysende ord på papir på bordet foran mig. Her skal den stå indtil næste år ved samme tid.
“Jeg er natur, og med mig skinner månen og solen mod skoven, mosen og havet. Jeg er natur, og med mig skabes fred i verden for alle planter, dyr og mennesker”.
Januar ligger tung og kold, mens naturen er i dvale, og under mulden ligger små fine frø beskyttet og blade dør og bliver til muld, Og samtidig ser jeg høj himmel, klar frost
der stikker til mig med den der følelse af new beginnings. De hvidløg jeg satte i jorden i efteråret står med små grønne spirer og venter og venter på varme, og jeg ved at frosten gør dem godt. Frosten giver hvert enkelt lille hvidløgsfed styrke til at kæmpe sig stor, stærk og fyldes med vitaminer og smag.
Vi sover længe, nørkler, samler energi og går lidt i hi.
I sofaen, pakket ind i tæpper strikker jeg videre på den varme sweater på pind 3 som har taget uendelig lang tid at strikke, og som stadigvæk fremstår halvfærdig. Med vinteren kommer uendelige håndarbejdsprojekter, som holder hånden og ånden skarp og som sender kærlighed ind i hver en maske.

Illustration: Bastian Karlshøj
Det er vinter. Lad energien samle sig. Stop op. Mærk efter. Er der et nyt frø under overfladen?
Hvad gemmer sig i mørket? Hvad gemmer sig i jorden, som kan nære dine drømme, hvis du tør lytte. Er der et frø som stille og roligt skal have tid til at modnes, før det kan spire og komme stærkt op?
Januar er lysere tider. Knitrende fodsåler. Nytårsløfter. Januar mit bittersøde limbo, og nu er det bedst at lade opvasken stå, tage tæppet på og klø hunden bag øret
Det er forfra. Brat opvågning. Nyt. Vinteren stilhed fyldt med vinterens lyde.
Urtehaven er frostklar og umiddelbar tom for næring. Den eneste friske grøntsag jeg kan se i haven er overvintret kål. Lange stængler af grønkål med små toppe af mørkegrønne og krusende blade. Ræv og gnavere besøger haven og leder efter mad.
Januar bugner af kolde dunkle farver af blåsort, petrolium og dyblilla. Valnødder koges til blækfarve og smøres på lærred, som varmer blandt vinterens isnende farver og jordens brune nuancer.
“Glug” er et gammelt dansk ord for januar, og har flere betydninger. Glug betyder blandt andet ”en våge i isen”, men glugmåned er også blevet tolket som et kighul ind i det nye. Et glughul eller et “vidt åbent øje”.
Med vinterens nøgenhed kan du med mildhed slå “gluggerne” og se på dig selv, se på naturen og se dig omkring. Hvilket liv ønsker du at drømme frem i året der kommer?
Januar byder også på nye beslutninger, og så lader jeg mig ofte inspirere af naturen. I dag mørkt, gråt og vådt. Imorgen et strejf af frostklar sol.
Vinterhi, refleksion og oprydning.
I januar har du rundet toppen af året. Fra nu af drejer hjulet stille den anden vej igen. Langsomt men stabilt bevæger du dig stødt tilbage mod lysere tider. Du kan svagt høre foråret gjalde i det fjerne mørke. Lys, glæde, forventninger og øget energi.