Forbundet Fremtid: Fra åndløs ledelse til levende strategi – sådan leder du med sanser og mønsterkraft

Har du prøvet at sidde i et mødelokale med en spritny, gennemtænkt strategi foran dig – nyligt godkendt af direktionen, spækket med flotte mål, KPI’er og lækre slides – og så alligevel mærke en snigende tomhed i rummet?

Du kigger rundt på dine kolleger. Folk nikker pligtskyldigt. Måske noterer de et par ord ned. Men der er ingen gnist. Ingen nerve. Og inderst inde ved du godt, hvad der er ved at ske: Strategien er reelt død ved ankomsten. Den har ingen ilt, intet liv og ingen levende forbindelse til den hverdag, den skal forandre.

Katrine Schumann og jeg har gennem mere end 25 års arbejde med strategisk ledelse og organisationsudvikling set dette mønster igen og igen. Sammen har vi udviklet konceptet og ledelsestænkningen Forbundet Fremtid – ledelse, der forbinder og bevæger. I vores nyeste artikel til Ugebrevet Mandag Morgen kalder vi fænomenet for åndløs ledelse.

Det er et kradst ord, ja. Men det beskriver en virkelighed, som alt for mange ledere står i midt i tidens konstant accelererende reformstorm og pres på velfærden. Vi har aldrig haft mere styr på de kognitive og strategiske modeller. Vi analyserer, måler og diagnosticerer som aldrig før. Og alligevel sidder vi tilbage med en følelse af afkobling – at organisationen og menneskerne i den trækker vejret i et helt andet tempo end de planer, vi lægger.

Men hvorfor går det galt? Og hvad gør vi, hvis ledelse ikke bare skal handle om at overleve næste kvartal, men om at væve liv, trivsel og innovation sammen? Ja…. væve. Det er det nye ord. – At væve sammen.

Når sproget bliver til maskinrum og målstreger

Åndløs ledelse opstår ikke, fordi ledere er dårlige til deres arbejde. Den opstår, fordi vores fælles ledelsessprog er blevet propfuldt af mekaniske begreber: værktøjer, procesnotater, maskinrum, målstreger og hjørneflag.

Vi behandler organisationer som maskiner, der blot skal justeres. Vi taler utrolig meget om analysen, målingerne og de logiske rammer. Langt sjældnere taler vi om den skabende del af ledelsesarbejdet: Forestillingsevnen. Formgivningen. Evnen til at lade noget nyt vokse frem.

Den canadiske ledelsestænker Henry Mintzberg beskriver ledelse som et spændfelt mellem videnskab, håndværk og kunst. Videnskaben giver os analyserne og data. Håndværket giver os erfaringen. Men kunsten? Den tilfører forestillingsevnen, sansen for retning og evnen til at skabe noget nyt under komplekse vilkår.

Når vi fjerner kunstens og sansernes lag, bliver ledelsen åndløs. Vi får organisationer med masser af fornuft og koordinering, men uden levende forbindelse til det, der faktisk skaber engagement og fornyelse.

 

Mærke retning: Når et dødt træ viser vej

Når Katrine og jeg arbejder med Forbundet Fremtid, undersøger vi, hvad der sker, når ledelse tør gå ud over det vi kender og er trygge ved. Forbundethed opstår når vi bringer steder og natur, hånd og materialer samt kunst og æstetik ind i ledelsesarbejdet.

Når vi inviterer sanserne og erfaringen med ind i rummet, ændrer samtalerne karakter. De bliver mindre defensive og langt mere undersøgende:

• I skoven: En skoleleder stod foran et mørkt, fældet træ i skoven og udbrød pludselig: ”Det her døde træ, det er mig som leder. Der er noget, der ikke lever mere. Noget, jeg må stoppe med at forsøge at holde i live. Men prøv at se alt det, der spirer under det døde træ. Det viser mig noget om min skole, som jeg ikke så før.”

• I sundhedsvæsenet: En gruppe ledere i kræftsygeplejen erkendte, at ingen strategiske analyser rækker helt, når de sagde: ”Lars Lilholt har ret: Der findes ingen ord, der helt slår til. Men det er faktisk det, vores lederskab går ud på.” De slog fast, at de nærede en grundlæggende kærlighed til deres fag.

• I socialpsykiatrien: En tilbudschef stoppede op midt i en drøftelse af styringsbegreber og sagde klogt: ”Det er jo egentlig ikke et botilbud for dem, der bor her. Det er deres hjem. Ikke først og fremmest en arbejdsplads – men et hjem.”

Ingen af disse indsigter kom ud af et Excel-ark. De kom, fordi lederne mærkede forbindelsen til opgaven, til hinanden og til det, der giver mening.

Mønsterkraft: Din fritid er dit træningsrum

Katrine og jeg peger på, at vi ud over handlekraft og dømmekraft har brug for mønsterkraft: lederens evne til at få øje på underliggende mønstre, bryde udtjente vaner og omvæve hverdagens rytmer til nye, livgivende mønstre.

Og den gode nyhed er? Du har allerede mønsterkraften i dig.

Når du i din fritid arbejder i haven, mærker surdejen, nørkler med et håndværk, fordyber dig i musik eller går en tur i skoven, træner du præcis de kvaliteter, fremtidens lederskab kalder på: ro, nærvær, opmærksomhed, formgivning og sansen for materialets modstand. Du leder med kroppen og sanserne – ikke kun med kognitionen.

Fremtidens strategiske opgave handler ikke om at rulle flere færdige koncepter ud over organisationen. Den handler om at skabe rum, hvor mennesker igen kan mærke, forme og udvikle retningen sammen.

Det kræver ledelse, der forbinder og bevæger.

Vil du gå videre med os- og Forbundet Fremtid?

Hvis du vil dykke dybere ned i konceptet Forbundet Fremtid og vores arbejde med mønsterkraft, kan du læse mere her. Katrine Schumann og jeg afholder løbende workshops, foredrag og regenerative forløb, hvor vi inviterer sanseligheden, naturen og hånden med ind i ledelsesrummet.